torsdag den 26. november 2009

Perfect Pearls og Glimmermist - kort sagt glitterglimmer!

2 julekort mere er det lige blevet til. Det ene mere skørt end det andet. På det første er der leget med stempler og Perfect Pearls:



På det andet er der leget med glimmermist og en screen på den store chipboard-blomst:




Bonusinfo: Kæresten synes chipboard-blomsten ligner "en ikke særlig pæn småkage". Jo tak skat :p

onsdag den 25. november 2009

Pingviiiin

Jeg har altid haft et eller andet med pingviner - de er bare søde. Så da jeg så dette stempel, måtte jeg bare eje det :o) Her er hvad der er kommet ud af det indtil videre.


lørdag den 21. november 2009

Venter på Magnolia

Jule/vinterpakken fra Magnolia kunne godt tage og komme med posten meget snart. Nu har jeg ventet spændt på den i over en uge. Jeg er dog nok ikke den eneste i det ganske danske land, der venter i spænding på den.

I ventetid bliver det dog til lidt flere julekort:


fredag den 20. november 2009

Snot og blomster

Her i huset ligger vi underdrejet i snot i lange baner. Indtil videre er det kæresten det er gået hårdest udover. Han har været hjemme siden onsdag og både onsdag og torsdag har vi ikke lavet meget andet end at sove og pudse næser.

I formiddags ringede det på døren og jeg trissede ud for at se hvem det mon var. Det var sørme en blomsterleverance. Jeg fik simpelthen leveret en skøn buket fra min dejlige Far i anledning af weekenden :o)
Er den ikke bare skøn? Det er de rene vitaminer for øjnene!



TAK FAR :o)

Senere på dagen fik min mor også leveret en dejlig buket - vi er nogle heldige piger!

Jeg er lige blevet færdig med følgende kort, hvor jeg har leget lidt med organzabånd og Perfect Pearls. Det er ikke så skarpt på billedet, som det er i virkeligheden (stempeltrykket). Endnu et kort inpireret af hurtige kort fra Scrapsister.




Serviceoplysning: Der står "God Jul" på den brune cirkel.... he he.

Det er altid rart med lidt inspiration :o)

Artiklen om hurtige julekort på Scrapsisters fik lige sparket lidt til mig og det kom der følgende ud af. Jeg har eksperimenteret med at duppe sværte på med en ituklippet køkkensvamp og leget lidt med falske syninger.


søndag den 15. november 2009

Prodigy enkens julekort

Kæresten er til Prodigy koncert med gutterne i aften, så det er hunden og mig der holder Hyggeskansen herhjemme. Seneste skud på julekorttræet:


lørdag den 14. november 2009

Ny Blogcandy

Denne gang er det fra Kari og den ser sørme flot ud!


mandag den 9. november 2009

H20 farve, der driller

Har lige farvelagt endnu en lille snemand. Idéen er at han skal matche noget snetema, så han er holdt i grønne/blå nuancer.

Én af farverne - Azurite, driller mig dog gevaldigt. Den er ikke til at farvelægge med uden den ender med at se skjoldet ud. Den ahr endda tendens til at se ud som om, nogen har klattet med en anden farve i den :o( Kors, hvor det irriterer mig!

Jeg er begyndt at mistænke at der er noget galt med farven fra producentens side, for i den lille bøtte, ser den heller ikke ensartet ud. Det er som om der er mørkere striber ovenpå den egentlige farve. Andre, der har lignende erfaringer?


Posted by Picasa

Julen sig nærmer og jeg må hellere se at få krudt i måsen...

... hvis jeg skal nå at lave alle de julekort jeg har tænkt mig.

Her er sidste skud på stammen. Basen er det billige pap fra Fakta, som rent faktisk kan ridses uden at sprække og knække så det er en ynk (se tidligere afsnit).


lørdag den 7. november 2009

onsdag den 4. november 2009

Whipper Snapper og mere Twinkling H20's

Så kom postbudet med en sending lækkerier fra unikscrap. Der var 2 Whipper Snapper julestempler, en vandpensel med fin spids og en masse lækre Twinkling H2O farver :D

Jeg er stadig i øvefasen med det der farvelægning, men her kommer en snemand, jeg slet ikke kan stå for:


søndag den 1. november 2009

Scrap A Mania 2009

Pyha hvor har det været en spændende og begivenhedsrig lørdag i Roakildehallerne. Jeg fik shoppet amok og blandt andet købt min første maskine - en Quickutz Revolution - I love it!

Det var min første event sammen med andre indenfor scrap og kort-verdenen og hvor var alle dog bare søde, positive og hyggelige. Der var mere snak og shop end produktion, men det betroede de "gamle rotter" os var ganske normalt.

Jeg fik leget lidt med nogle af nyindkøbene og færdiglavet 1 julekort. Det er et criss-cross kort, som jeg har fundet opskriften til her


Tak til www.splitcoaststampers.com som er en side fyldt med inspiration og opskrifter til alskens lækkerier med papir, stempler og farver!


Criss-Cross kort lavet på SAM lørdag d. 31.10.2009

Heidi/Sivsko lod mig prøve hendes nyindkøbte Stempel og det er blevet farvelagt i dag med mine få Twinkling H2O's. Jeg er ret vild med resultatet, når nu jeg selv skal sige det. Da Snemanden var tør kom han en tur i Revolution, hvor han blev skåret og embosset i kanten, med min nye Spellbinders Nestabilities Die.




Her til eftermiddag er det blevet til endnu et julekort. Denne gang er jeg gået lidt længere væk fra den oprindelige idé og har udeladt mønsterpapiret på den ene halvdel af forsiden. Istedet har jeg lavet små grantræer med en af de Quickutz dies jeg købte på "Til salg-bordet" i går. Jeg fik for 30 kr. en lille pose med 6 forskellige juletema dies - Dét kan man da kalde et godt tilbud :D Jeg har valgt at stensil-duppe et lille grantræ på meddelelsesfeltet med en lys brun chalk. Som stensilbrugte jeg "rammen" som grantræerne blev stanset ud af.


Criss-Cross kort søndag d. 01.11.2009.

lørdag den 17. oktober 2009

Indpakning til en DVD

Inspireret af Charlotte Ravns CD-Kort på scrapsisters.dk har jeg kreeret denne indpakning til et gavekort fra TP-musik. Gavekortet kommer i en tynd DVD-boks og ser ret kedelig ud i sig selv. Kortet er faktisk ret nemt at lave og kan tilpasses en hvilken som helst størrelse DVD/CD. Ekstra bonus er at denne inpakning også er et kort, hvor man kan skrive en hilsen til modtageren.

Jeg har valgt at holde pynteriet ret dæmpet, da modtageren er en mand og så synes jeg efterårsfarverne passer rigtig godt til vejret for tiden.

I åben stand ser det sådan her ud:



Nærbillede af pynten på forsiden af kortet:




Tusind tak til Charlotte Ravn for inspirationen og opskriften, som kan findes her.

onsdag den 14. oktober 2009

Gang i julekortene

Ja nu skal jeg jo til at afprøve alt det lækre stads, jeg har købt gennem det sidste stykke tid. Jeg er meget overrasket over at lækkert cremefarvet karton fra Panduro ikke kan "scores" og foldes uden at papiret flækker og brækker. Det er ligemeget hvilken led der scores på. Til gengæld går det fint med cremefarvet karton fra Fakta til 20 kr. pr. pakke.... typisk ;o) Og jeg er simpelthen forelsket i min nye Scor-Pal fra Scrapfactory :D Jeg har scoret kort som en vanvittig og det går som en leg og har endda også fået lavet et par test-konvolutter, som passer til kortene i størrelsen. Nemt smertefrit og sjovt!



Mit første eksperiment med glue pad, stempel og glitter, gik ikke så godt. En kombination af utålmodig pilfinger, som ikke kunne vente på limen tørrede (ja det var mig)... og så fik jeg ikke duppet glimmeret fast, før jeg dryssede det overskydende af. Her er dog et billede af hvor fint det hele så ud inden pilfingeren slog til:



Efter råd fra Scrapsisters forum, vil jeg nu lade det næste ligge i mindst 1 time, før jeg piller ved noget og jeg har også duppet glitteret fast inden jeg dryssede det løse af. Så Eksperiment nummer 2 er her:



Jeg fik også leget lidt med mine nye nissestempler. Jeg fik stemplet med Versafine sort og kunne ikke modstå fristelsen til at give dem lidt farve med nogle farveblyanter jeg fandt i gemmerne



Nissen har travlt allerede:



For han skal nå at samle alle gaverne sammen inden december:


/Mettsen :o)

lørdag den 10. oktober 2009

Fødselsdagskort


Til min far, som har fødselsdag 12.10.2009.


Dåbskort


Så blev der kreeret et dåbskort til Oliver. Dåbsdagen er 11.10.2009.